Løn er en vigtig faktor i de fleste danskeres valg af uddannelse.

Men hvor meget kan sosu-assistenten, læreren, journalisten eller tandlægen egentlig forvente at tjene i løbet af et helt liv?

Den øvelse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kastet sig ud i for pædagogernes fagforening, BUPL.

Det sker samtidig med, at den såkaldte lønstrukturkomité er i gang med at kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor.

Pædagoger tjener mindst

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er store forskelle i den beregnede livsindkomst mellem faggrupper med samme uddannelsesniveau.

Eksempelvis er pædagoger den stillingsgruppe med en mellemlang videregående uddannelse, som tjener mindst.

Pædagoger kan forvente at tjene 15,7 millioner kroner efter skat, mens andre med tilsvarende uddannelsesniveau får væsentligt flere penge mellem hænderne.

Lærere tjener således 18,8 millioner kroner, mens sygeplejersker har 17,9 millioner til rådighed. Bygningskonstruktører tjener til sammenligning 24,7 millioner kroner.

Formanden for BUPL, Elisa Rimpler, mener, at pædagogerne har et historisk stort lønefterslæb.

- Over et helt liv bliver det rigtig mange penge, som pædagoger i mine øjne bliver snydt for. Jeg kan ikke se nogen som helst god grund til, at vores arbejde skulle være mindre værd, siger hun.

Elisa Rimpler understreger, at andre professioner på ingen måde tjener for meget. Det er pædagogerne, der tjener for lidt.

Komplekse beregninger

Beregningerne omkring de forskellige faggruppers livsindtægt er en kompleks størrelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har taget højde for en lang række faktorer som indkomst og beskæftigelse både før, under og efter, at den givne uddannelse er fuldført.

Dermed indgår blandt andet løn under uddannelse, indkomst fra studiearbejde samt alder ved uddannelsesstart, og beregningerne bygger på indtægter, fra man er 18 til 80 år.

Usikre tal

Henning Jørgensen er professor ved Aalborg Universitet og forsker i det danske arbejdsmarked.

Han forklarer, at beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd følger en anerkendt metode, og at der dermed ikke er "snydt på vægtskålen".

Men samtidig påpeger eksperten en række forhold, som gør tallene usikre.

De omhandler blandt andet, at der er foretaget en såkaldt kontrafaktuel analyse, der ikke bygger på virkelige tal, men som i stedet regner tilbage i tiden.

Samtidig skifter mange danskere i dag job og profession, og der er derfor ikke altid et en til en-forhold mellem ens uddannelse og arbejdsliv.

- Beregningerne i analysen bygger på mange antagelser. Derfor er det en konstruktion med mange indbyggede usikkerheder, siger Henning Jørgensen til TV 2.

Hvor meget kan du forvente at tjene i løbet af hele dit liv?

Se listen herunder blandt 48 faggrupper fordelt efter uddannelsesniveau.